DELACOUR støtter Ronald McDonald Huset ved Rigshospitalet

22-08-2008
DELACOUR støtter Ronald McDonald Huset ved Rigshospitalet

Huset er en oase for familier til alvorligt syge børn, der er indlagt på Rigshospitalet og, som på grund af barnets sygdom er bekymrede og urolige og har svært ved at få privatlivet til at hænge sammen, fordi de tilbringer så meget tid på hospitalet. Når de bor i Huset, kan de holde fast i de daglige rutiner og samtidig støtte og hjælpe både det syge barn og hinanden. I Huset hersker en atmosfære af respekt, hjælpsomhed, omsorg og varme, der hjælper både voksne og børn igennem en svær tid.

Familierne, der bor i Huset har det til fælles, at de har et alvorligt sygt barn indlagt på Rigshospitalet. Alle er i en uvant situation, og hele familien er under pres. De er sårbare og reagerer anderledes på helt almindelige ting, og derfor har de også andre behov end normalt. Det kan være svært at sætte sig ind i for udenforstående. Derfor kan det være en stor hjælp og støtte at tale med de andre familier i Huset. Her skabes nye netværk og udveksles uvurderlige erfaringer - også blandt de raske børn, der kan have det svært, mens deres søskende er indlagt.