Nuna Advokater fører retssager og voldgiftssager i Grønland. Som advokat hos Nuna Advokater er det en del af mit arbejde og det omfatter både civile sager og kriminalsager.
Der er forskel på det der foregår i grønlandske og i danske retssale. Der er også forskel på hvordan de ser ud. Jeg har tidligere ført mange sager i Danmark og i starten var det klart uvant at være advokat i Grønland. I Grønland er retsformanden i de fleste civile og kriminelle sager en person uden juridisk uddannelse.
Den manglende juridiske ledelse af retten i de fleste tilfælde skaber en særlig stemning og hvis man ikke er eller bliver i stand til at fornemme denne og blive en del af den, kan det være ganske svært at optræde i den grønlandske ret. For mit eget vedkommende har jeg eksempelvis oplevet det lidt specielle ved retten i Tasiilaq, at retsformanden anmodede mig om, at procedere sagen for modparten, der var selvmøder. Det gjorde jeg så, til modpartens tydelige tilfredshed (han tabte dog efterfølgende sagen).
Udover at sagerne processuelt gennemføres noget anderledes i Grønland end i Danmark, er der, med hensyn til den materielle ret, en lang række lighedspunkter. Det grønlandske retssy-stem er, på trods af det klare forsøg indenfor strafferetten på at etablere et alternativ, når det kommer til de civile regler, i vidt omfang kopieret fra dansk ret.
På nogle afgørende områder er retsstillingen imidlertid noget anderledes i Grønland end i Danmark, og et af disse er ansættelsesretten. Funktionærloven er ikke gældende for Grønland. Der har været gjort teoretiske overvejelser om, hvorvidt funktionærloven måtte være udtryk for retsstillingen alligevel, men der er efter min opfattelse af praksis ingen tvivl om, at parterne ikke ved deres aftale er underlagt eller begrænset af funktionærlovens regler. Det betyder, at funktionærlovens regler om opsigelsesvarsel kan (og dette sker ofte) fraviges ved aftale og det betyder endvidere, at reglerne om konkurrenceklausuler alene er begrænset af aftaleloven og det vel at mærke i den amputerede form, som aftaleloven er sat i kraft med i Grønland.
I en sag jeg for nylig førte for kredsretten i Nuuk for en ansat vedrørende en konkurrenceklausul (det skal bemærkes i den forbindelse, at retsformanden i denne sag var jurist), blev det så-ledes endnu en gang fastslået, at funktionærloven ikke finder anvendelse, at en konkurrenceklausul ikke er betinget af at den ansatte får vederlag herfor og endvidere at en klar proforma-betaling af vederlag ikke medfører klausulens bortfald.
Alligevel tilsidesatte retten konkurrenceklausulen på et grundlag, som formentlig i en danske sammenhæng vil fremstå som lidt usædvanlig. Retten fandt nemlig, at den ansatte var blevet dårligt behandlet. Ikke en dårlig behandling, som ville medføre at den ansatte havde en ret til at påberåbe sig en hævebegrundende misligholdelse, men en dårlig behandling som gjorde ham berettiget til at være utilfreds, hvorfor konkurrenceklausulen var blevet uvirksom. Denne del af argumentationen kan de fleste måske nok følge, men det interessante er, at retten ikke fandt det nødvendigt, at den ansatte under ansættelsen eller ved sin opsigelse havde gjort op-mærksom herpå. Det var omtvistet under sagen, hvorvidt den ansatte havde beklaget sig og det forekom også efter rettens udtrykkelige tilkendegivelse i dommen sandsynligt, på trods af at arbejdsgiveren benægtede det forholdt sig således. Retten fandt det imidlertid ikke afgørende for sagens afgørelse og taget efter sin ordlyd må dommen opfattes som om, at når blot der er grund til objektivt set utilfredshed, er det tilstrækkeligt til klausulens bortfald. I den konkrete sag, var lønforhandlinger således sket med betydelig forsinkelse og regulering af løn ikke sket med tilbagevirkende kraft, således som det ellers var aftalt. Der var endvidere talt meget om medejeraktier, der var blevet stillet den ansatte i udsigt i forbindelse med han havde skiftet fra den tidligere arbejdsgiver, hvor han havde fordele, blandt andet en pensionsordning, som han ikke fik i det nye ansættelsesforhold, samt endelig at han tilsyneladende var blevet lovet en bonus, som efterfølgende ensidigt var blevet annulleret af arbejdsgiveren.
Det skal bemærkes, at sagen er under anke til Grønlands Landsret. Det derfor ikke er givet, at den manglende reklamation i forbindelse med opsigelsen ikke af Grønlands Landsret vil blive tillagt betydning. På den anden side finder jeg, at de krav vi i højere og højere grad skal tage hensyn til ved afgørelse ved danske domstole, nemlig at man skal tydeliggøre sin retsposition for ikke at blive angrebet for at have udvist passivitet, ikke har samme fodfæste i Grønland. Den tilbageholdenhed man kan opleve med hensyn til at tage en konfrontation, kan således ikke hverken reelt eller juridisk i en grønlandsk sammenhæng tages som udtryk for en accept.
Det grønlandske retssystem er på mange måder en unik sammenblanding af mange forskellige praktiske og juridiske hensyn. For juridiske aktører der ikke er bekendt hermed, er det efter min klare opfattelse en rigtig god ide, at drøfte juridiske problemstillinger med personer, der har praktisk erfaring i alle de tilfælde, hvor sagen skal vurderes i forhold til, at den skal eller kan ende for en grønlandsk domstol.
Vil du vide mere om førelsen af retssager og voldgiftssager i Grønland kan vi kontaktes på email@nuna-law.gl eller på telefon 00299 32 13 70.