Konkurrencerådet traf den 24. marts 2010 en ny afgørelse i relation til Bestsellers franchisekoncept, bl.a. omhandlende spørgsmålet om lovligheden af indberetning og udveksling af prisoplysninger via et IT-system fra egne konceptbutikker og selvstændige franchisetagere.
Afgørelsen skal ses i forlængelse af Konkurrencerådets påbud fra 2003 om, at Bestseller skulle ændre sit IT-system, således at salgspriser og dækningsbidrag ikke længere var en del af de oplysninger, som blev udvekslet mellem de selvstændige konceptbutikker og Bestseller, idet påbuddet samtidig var knyttet op på eksistensen af en bestemmelse om bindende videresalgspriser i Bestsellers manualer som en væsentlig præmis.
Bestseller har siden revideret sit aftalekoncept og IT-systemet og Bestseller har nu anmodet om Kon-kurrencerådets godkendelse heraf. Bestseller har bl.a. ønsket at kunne udarbejde en række rapporter, f.eks. en top 20 ugentlig hitliste over mest solgte ”styles” på landsplan, top 20 ugentlig hitliste over enkeltbutikkernes mest solgte styles, og butiksperformance rapporter m.v., samt månedlige rapporter med aggregerede oplysninger om hver enkelt konceptbutiks salgsresultat, dækningsbidrag, omsæt-ningshastighed m.v., således at butiksejerne kan sammenligne deres egne resultater med samtlige andre Bestseller-butikker i landet.
Såvel spørgsmålet om grænserne for udveksling af oplysninger mellem de selvstændige butikker og Bestseller’s engrosvirksomhed (såkaldt ”vertikal informationsudveksling”, hvor parterne befinder sig på forskellige omsætningstrin), henholdsvis mellem Bestseller’s egne butikker og de selvstændige bu-tikker (såkaldt ”horisontal informationsudveksling”, hvor parterne befinder sig på samme omsætnings-trin) behandles i afgørelsen.
Udgangspunktet i konkurrenceretten er, at udveksling af oplysninger, herunder om priser, rabatter, avancer m.v. mellem virksomheder på forskellige omsætningstrin (vertikalt) normalt ikke vil udgøre et konkurrenceretligt problem, medmindre udvekslingen drejer sig om faste eller bindende videresalgs-priser.
Det helt afgørende er, hvad disse oplysninger kan bruges til. Hvis oplysningerne alene kan bruges til effektivitetsfremmende formål, f.eks. til at sikre en effektiv og rationel styring af lager, indkøb og le-vering af varer eller til at optimere butikkernes drift ved information om, hvilke varer der på givne tidspunkter sælger bedst, er der normalt ingen konkurrenceretlige problemer.
Derimod anses udveksling af oplysninger om priser og avancer mellem virksomheder på samme om-sætningstrin (horisontalt) normalt at indebære alvorlige konkurrenceretlige problemer.
I afgørelsen konkluderer Konkurrencerådet, at de selvstændige butikkers tilslutning til Bestsellers IT-system og aftale om, at Bestseller som engrosvirksomhed (i det ”vertikale” forhold) får adgang til vis-se oplysninger om butikkernes salgspriser, er lovlig, idet det som en vigtig præmis for afgørelsen med en tilstrækkelig grad af sikkerhed blev sandsynliggjort, at der ikke længere foreligger stiltiende aftaler mellem Bestseller og de selvstændige butikker om bindende videresalgspriser.
For så vidt angår lovligheden af at gøre disse oplysninger tilgængelige for de øvrige selvstændige bu-tikker og Bestsellers egne ejede butikker (i det ”horisontale” forhold), lagde Konkurrencerådet til grund, at der er risiko for, at konkurrencen mellem deltagerne i Bestsellers konceptkæder herved be-grænses. Konkurrencerådet konkluderede, at dette kan være tilfældet, såfremt butikkerne kan gøre sig bekendt med hinandens individuelle og forretningsfølsomme data.
Endvidere konkluderede Konkurrencerådet, at Bestsellers tilbagemelding af aggregerede data i form af gennemsnitspriser og –avancer (f.eks. udarbejdelse af landsdækkende eller regionale top 20-lister med gennemsnitspriser og –avancer eller i form af butiksperformancerapporter med angivelse af en-keltbutikkers bruttoavance) kunne have en normerende virkning for de enkelte butikkers prissætning.
Tilladelse blev givet til, at de selvstændige butikker indberetter deres data til Bestseller mod Bestsel-lers afgivelse af en række bindende tilsagn, herunder bl.a.
- at der indlægges en såkaldt dataspærre i IT-systemet for hvilke oplysninger, der er tilgænge-lige for Bestsellers egne butikker og de selvstændige butikker;
- at der laves en organisatorisk adskillelse (vandtætte skotter) mellem den Bestseller afdeling, der modtager og behandler de indberettede data, henholdsvis Bestsellers detailafdeling;
- at data om prisavancer og omsætning, der kan henføres til bestemte butikker, alene må vide-regives til bestemte personer hos Bestseller, som har et arbejdsbetinget behov for disse data, og dette behov vedrører rådgivning af den butik, der har indberettet de pågældende data, så-ledes at data fra butikker med en anden ejer ikke må videregives til den butik, der rådgives; og
- At Bestseller ikke i form af landsdækkende eller regionale top 20-lister eller lignende videregi-ver beregnede gennemsnitstal om priser og avancer samt oplysning om omsætning på enkelt-vareniveau for en butik eller i form af butiksperformancerapporter med oplysninger om enkel-te butikkers gennemsnitlige bruttoavance til de øvrige selvstændige butikker eller butikker ejet af Bestseller.
Bestseller kan dog videregive oplysninger om den samlede gennemsnitlige bruttoavance for de 5 bedst indtjenende eller de 5 dårligst indtjenende butikker, idet en sådan oplysning alene vil kunne tje-ne som benchmarking uden risiko for en normerende effekt.
Sagen illustrerer, at en ulovlig bestemmelse, som tidligere fandtes i Bestseller’s samhandelsaftaler, ses at have haft betydning for Konkurrencerådets vurdering af lovligheden af den nu ønskede informa-tionsudveksling. Det var bl.a. et omdrejningspunkt i sagen, om det i tilstrækkelig grad kunne sand-synliggøres, at de nye samhandelsbetingelser fra Bestseller i praksis nu fungerer således, at der ikke længere er en nærliggende risiko for, at fremtidige prisindberetninger kobles sammen med begræns-ninger i forhandlernes adgang til at fastsætte deres salgspriser. Afgørelsen skal derfor i særdeleshed ses på baggrund af den historik, som sagen har haft.
Sagen ses ikke umiddelbart at flytte grænserne for, i hvilket omfang man i kædesamarbejder lovligt kan udveksle prisoplysninger horisontalt eller vertikalt, men er en god illustration og udmøntning af retstilstanden. Det er således meget afgørende, hvorledes IT-systemerne er indrettede, og hvad for-målet med informationsudvekslingen er. Endvidere illustrerer afgørelsen de konkurrenceretlige pro-blemer, som horisontal udveksling af priser og avancer indebærer, idet det fortsat anses for forbudt at dele informationer om specifikke salgstal og bruttoavancer eller beregnede gennemsnitstal om priser og avancer, samt oplysninger om omsætning på enkeltvareniveau, ligesom man skal være varsom med at videregive oplysninger om enkelt butikkers performance.
Spørgsmål i relation til ovenstående kan rettes til advokat
Helen Kibsgaard / advokat
Rune Hamborg.