Den 8. september 2009 blev tinglysningssystemet vedrørende fast ejendom gjort digitalt. Ændringsloven til tinglysningsloven der skulle gøre overgangen til digital tinglysning muligt, kaldes digitalreformen.
Digitalreformens ikrafttræden har bl.a. bevirket, at sikringsakterne for ejerpantebreve er ændret fra håndpantsætning til underpantsætning, hvorfor effektiv rådighedsberøvelse efter GBL § 22 har mistet sin betydning.
Det digitale pantebrev Det fremgår af § 15 i betænkningen om digital tinglysning nr. 1471/2006 (herefter digitaldigitalreformloven), at enhver overdragelse/ændring af et papirbaseret pantebrev i fast ejendom medfører, at pantebrevet skal digitaliseres, hvad enten det er pantsat eller ej.
Sker der ikke en ændring i pantebrevet, vil papirpantebreve, der er tinglyst før 8. september 2009, fortsat være beskyttet fuldt ud, dog bortset fra ejerpantebreve, idet disse skal digitaliseres inden den 8. september 2014, idet ejerpantebrevet ellers mister sin beskyttelse. Ejerpantebrevet vil dog fortsat være gældende mellem parterne.
Sikringsakt
Ved pantsætning af et ejerpantebrev i en fast ejendom, får ejeren af ejendommen en panteret i ejendommen. Panteretten får dog først realitet ved overdragelse til en panthaver, f.eks. en bank, hvorefter panteretten sikrer et underliggende skyldforhold.
Sikringsakten før overgangen til digital tinglysning var, at panthaveren skulle sørge for at få ejerpantebrevet i håndpant, jf. gældsbrevslovens § 22. Denne bestemmelse har i forhold til fremtidig pant-sætning af digitaliserede pantebreve i fast ejendom mistet sin betydning.
Sekundære panthavere, der tidligere ikke kunne få ejerpantebrevet i håndpant, skulle i stedet sørge for at give besked til den primære håndpanthaver om, at den sekundære panthaver tillige havde pant i ejerpantebrevet, og således besad den primære håndpanthaver også ejerpantebrevet på den sekundære panthavers vegne.
Efter overgangen til digital tinglysning og dermed underpantsætning af ejerpantebreve i stedet for håndpantsætning, er sikringsakten nu i stedet tinglysning. Det er ikke længere muligt at få et ejerpantebrev i håndpant, idet pantebrevet ikke oprettes fysisk, men alene findes digitalt. Tinglysning af panteretten er sikringsakten både for den primære og den sekundære panthaver.
At sikringsakten nu er tinglysning gælder både allerede oprettede papirbaserede ejerpantebreve, som skal digitaliseres i henhold til digitalreformlovens § 15, såfremt der skal ske ændringer i pantebrevet/panthaveren samt nye ejerpantebreve der oprettes i det digitale system.
Der er ikke forskel på sikringsakten, om den relaterer sig til beskyttelse overfor godtroende aftaleerhververe eller retsforfølgende kreditorer, idet erhververen/panthaveren er beskyttet mod begge parter, når blot en overdragelse til eje eller sikkerhed af et digitaliseret pantebrev er tinglyst i tingbogen.
Det er vigtigt at bemærke, at også sekundær pantsætning af papirbaserede pantebreve medfører, at pantebrevet skal digitaliseres, da den sekundære pantsætning skal tinglyses for at sikringsakten er iagttaget. En sekundær pantsætning griber således ind i et bestående pantsætningsforhold, hvilket medfører at den primære panthaver skal udlevere pantebrevet til tinglysning, hvorefter hans panteret herefter vil bestå af et digitalt pantebrev.
Konvertering til digitalt pantebrev kan ske afgiftsfrit, såfremt digitalisering sker inden 5 år efter digitalreformlovens ikrafttræden.
Tinglysning af udlæg
Indførelsen af digitalreformloven har medført, at fogedretten fremover skal tinglyse alle udlæg foretaget i fast ejendom, frem for at kreditor som hidtil selv skal henvende sig til det lokale tinglysningskontor for at få tinglyst et udlæg.
Udlæg i et papirbaseret pantebrev skal dog fortsat ikke tinglyses, idet et sådant udlæg sikres ved, at fogeden fratager skyldneren rådigheden over pantebrevet, jf. RPL § 523, stk. 2. Et sådant pantebrev er undtaget pligtmæssig konvertering til et digitalt pantebrev i medfør af digitalreformlovens § 15, stk. 3.
Til brug for fogedrettens tinglysning af udlæg i en fast ejendom, skal kreditors CVR-nummer oplyses i det tilfælde hvor kreditor er et selskab, mens det er kreditors CPR-nummer, der skal anvendes, når der er tale om en personligt ejet virksomhed, henholdsvis en privatperson. Herudover skal også debitors CPR-, samt CVR-nummer oplyses, hvis muligt. Disse oplysninger kan med fordel anføres allerede ved sagens begyndelse, og skal senest oplyses ved det berammede fogedretsmøde, hvor også debitor vil blive afkrævet de pågældende oplysninger.
Udover tinglysning af udlæg i fast ejendom, skal fogedretten fremover også tinglyse arrest på fast ejendom, samt notere tvangsauktionssalg på ejendommen, hvilket dog for sidstnævntes vedkommende ikke kræver yderligere oplysninger.
Endeligt er det værd at bemærke, at ovenstående ikke gælder for så vidt angår tinglysning af udlæg i bil- og personbogen, såvel som i andelsboligbogen, der alle fortsat afventer digitalisering. Når lovændringen træder i kraft for så vidt angår bilbogen, andelsboligbogen og personbogen, vil ejerpantebreve med pant i motorkøretøjer, andele i andelsboligforeninger og løsøre være underlagt tilsvarende regler ved underpantsætning som ovenfor, jf. bestemmelserne i TL § 42d, stk. 3, § 42j, stk. 3, og § 47, stk. 2.
Indførelsen af digital tinglysning og centralisering af Tinglysningsretten i Hobro har ligeledes medført ændringer for skifteretten, der fremover står for tinglysning af bobestyrerbehandling og konkurser på de faste ejendomme i boerne, hvor det tidligere var bobestyrer og kurator, der stod for dette. Til brug for dette skal skifteretten derfor bruge bobestyrerens henholdsvis kurators CPR-nummer, idet begge hverv er personlige hverv. Det påhviler bobestyrer/kurator, at oplyse skifteretten om, hvilke faste ejendomme, der er i boet og i samme forbindelse anmode skifteretten om at foretage tinglysningen. Hertil kræves ejendommens adresse og matrikelnummer, samt ejerens og bobestyrer/kurators navn og CPR-nummer, hvorefter skifteretten foretager tinglysningen.
/
Louise Kaczor Advokatfuldmægtig
Kontakt DELACOUR DANIA’s afdeling for fast ejendom såfremt du ønsker at høre mere om retsvirkningerne af overgangen til digital tinglysning.