Heste og dyrlæger

I forbindelse med køb og salg af heste i Danmark og ikke mindst ved køb og salg af heste fra eller til Danmark, kan nødvendigheden af en kvalificeret købekontrakt ikke understreges nok.

I forbindelse med udarbejdelse af købekontrakt er det ikke nok at have kendskab til den relevante jura, herunder dansk køberet og international handelsret.

Det er tillige af stor betydning at have erfaring fra og indsigt i de særlige veterinærfaglige forhold, handelskutymer og andre specielle forhold, der gør sig gældende i branchen.

DELACOUR DANIA har mangeårig tradition for at betjene segmentet og råder dermed over såvel den nødvendige juridiske som brancherelaterede viden til at rådgive i kontraktudarbejdelsen.

I tvister mellem køber og sælger i forbindelse med indgåede handler, herunder grænseoverskridende handler, er DELACOUR DANIA formentlig det advokatfirma i Danmark, der har størst erfaring i partsrepræsentation af både køber og sælger.

Det gælder både i forbindelse med forsøg på at opnå en frivillig løsning på tvister i form af forligsaftaler og gennemførelse af syn & skøn uden anlæggelse af retssag.

Hvis det bliver nødvendigt med en retslig afgørelse ved de almindelige domstole eller eventuelt en voldgiftsret, råder DELACOUR DANIA over juridiske rådgivere med massiv erfaring i førelse af disse sager for enhver instans

DELACOUR DANIA repræsenter dyrlægeforeningens kollektive ansvarsforsikring Tryg i sager, der anlægges mod dyrlæger og bistår tillige dyrlæger med praksisrelaterede problemstillinger og strukturovervejelser samt juridiske forhold af enhver art i forbindelse med drift af dyrlægepraksis.

Kontaktperson:

Sophus Bøgeskov Christensen

For spørgsmål vedrørende vores ydelser og rådgivning, ring på 7011 1122, eller kontakt en af vores medarbejdere direkte.

02.02.2012

Østre landsret har ultimo 2011 truffet afgørelse i en sag vedrørende muligheden for at inddrive et entrepriseretligt krav via fogedretten.

02.02.2012

En nylig afsagt byretsdom fastslår, at garanten i fravær af udtrykkelig aftale ikke har søgsmålskompetence til at kræve det udbetalte garantibeløb tilbage.